# Databehandler og dataansvarlig - Kontainer

Få forskellen mellem databehandler og dataansvarlig forklaret: rollerne under GDPR, hvordan ansvaret er fordelt, og hvad de hver især skal leve op til.

Source: https://kontainer.com/da/news/databehandler-og-dataansvarlig

*Er I databehandler eller dataansvarlig? Eller måske begge? Som virksomhed kan I udmærket være både databehandler og dataansvarlig. Bliv klogere på forskellene her…*

# **Forskellen mellem databehandler og dataansvarlig**

Som dataansvarlig er det jer, der har ansvaret for at fastlægge formålet med behandlingen, og for hvordan persondata behandles og opbevares.

Virksomheder kan bruge leverandører, der behandler persondata – for eksempel et system, som derefter behandler oplysningerne på virksomhedens vegne.

Databehandleren og den dataansvarlige skal indgå en databehandleraftale, der fastlægger reglerne og rammerne for behandlingen.

## **Tjekliste til databehandlere:**

- Husk en klar databehandleraftale med den dataansvarlige

- Persondataene må ikke bruges til andre formål end den opgave, I udfører for den dataansvarlige

- Når opgaven eller den underliggende samarbejdsaftale ophører, skal persondataene slettes eller leveres tilbage til den dataansvarlige

- Som databehandler skal I hjælpe den dataansvarlige med at opfylde sine forpligtelser efter GDPR

- I skal kunne fremlægge dokumentation for, at GDPR overholdes, så den kan gennemgås

### **To-do-liste, hvis I er dataansvarlig og bruger databehandlere:**

- I skal sikre, at der er et lovligt behandlingsgrundlag

- I skal have en skriftlig, fyldestgørende og lovlig databehandleraftale

- I skal føre tilsyn med alle databehandlere og underdatabehandlere – typisk én gang årligt

### **Tilsynet med databehandlere og underdatabehandlere kan føres på en af disse måder:**

- Fysisk tilsyn hos databehandler og underdatabehandler

- Indhentning af en erklæring fra databehandler og underdatabehandler om, at GDPR og databehandleraftalen overholdes

- Løbende kontrol med og overblik over, hvilke data der indsamles hos databehandler og underdatabehandler

Læs mere om MediaConsent [**her**](https://kontainer.com/da/foto-samtykke-modul).

[Integrationer](https://kontainer.com/da/integrationer)

[Cases](https://kontainer.com/da/kunder)

[Kontakt](https://kontainer.com/da/kontakt)

[Nyheder](https://kontainer.com/da/news)
