Integrationer > Canva
![]()
| Type | Native plugin |
| Plan | Pro+ |
| Set-up | Standard |
Canva integration med Kontainer DAM
Forbind Kontainer DAM med Canva og brug altid brandgodkendte billeder og filer i dine designskabeloner. Med Kontainer app’en i Canva og får du adgang til alle dine billeder, logoer og filer fra Kontainer og kan nemt fremsøge og drag and droppe dem direkte ind i Canva projekter
Beskrivelse
Nem grafisk design med filer direkte fra Kontainer
Med integrationen mellem Kontainer DAM og Canva kan teams, marketingafdelinger og uddannelsesinstitutioner arbejde hurtigere og mere effektivt, når der skal produceres grafisk indhold. Canva er et af verdens mest populære værktøjer til grafisk design, præsentationer, sociale medier og kampagnemateriale – og med Kontainer som digital asset management-system (DAM) får du fuld kontrol over, hvilke filer der bruges.
I stedet for at uploade filer manuelt, kan brugere via Kontainers filepicker søge og hente billeder, videoer, ikoner eller dokumenter direkte ind i Canva. Alt materiale hentes fra jeres centrale DAM, hvor det er organiseret med metadata, tags og versioner. Dermed sikrer I, at alle arbejder med de nyeste og brandgodkendte filer.
For mange organisationer er det en udfordring, at der bruges forældede logoer, gamle billeder eller grafik uden rettigheder. Denne integration fjerner risikoen, sparer tid og gør designprocessen både hurtigere og mere sikker.
Fordele
Fordele ved integrationen mellem Canva og DAM
✔ Brug filepicker direkte i Canva – ingen manuel upload nødvendigt
✔ Nem søgning via metadata og filtre i Kontainer DAM
✔ Altid brandgodkendte, opdaterede og rettighedssikrede filer
✔ GDPR-sikker lagring og dokumenteret compliance
✔ Undgå dubletter og uoverskuelige filversioner
✔ Hurtigere arbejdsgang for marketing, kommunikation og designteams
✔ Bedre kvalitet og konsistens i al grafisk materiale
✔ Mulighed for at styre adgangsrettigheder og begrænse brug af filer
Funktioner
Hvilke funktioner får du med Canva plugin til DAM
✔ Indsæt billeder, grafik, videoer og dokumenter direkte i Canva
✔ Filtrer og søg via metadata, tags og AI-søgning i Kontainer DAM
✔ Adgang til nyeste versioner – automatisk synkroniseret
✔ Preview, beskæring og udskiftning af filer direkte i Canva
✔ Brugerrettighedsstyring sikrer, at kun relevante filer kan bruges
✔ Streaming af video uden cookies direkte fra DAM
✔ Udløbsdatoer på filer håndteres automatisk – ingen risiko for at bruge forældet materiale
Canva Plugin
Hvorfor er en DAM-integration vigtig?
I mange virksomheder bruger teams enorme mængder tid på at lede efter billeder, grafiske elementer og filer. Når der designes i Canva, sker det ofte, at man uploader den samme fil igen og igen, hvilket skaber rod, dubletter og risiko for fejl.
Med Kontainer DAM som eneste sandhedskilde for digitale aktiver, bliver Canva kun et outputværktøj – ikke et filarkiv. Det betyder, at organisationen har fuld kontrol over, hvad der bruges i eksterne kampagner, præsentationer og marketingmateriale. Resultatet er mere professionel kommunikation, tidsbesparelse og et stærkere brand.
Samtidig sikrer GDPR-compliance og avanceret adgangsstyring, at det kun er godkendte filer, der anvendes. Det giver tryghed – både juridisk og i forhold til brandbeskyttelse.
Brugsscenarier
Et plugin med mange funktioner
- Marketingteams kan hurtigt producere kampagnematerialer til sociale medier uden at bekymre sig om forældede logoer eller billeder.
- Kommunikationsafdelinger kan skabe præsentationer og rapporter i Canva med filer, der altid er korrekt tagget og rettighedssikret.
- Uddannelsesinstitutioner kan designe undervisningsmateriale og opslag med billeder, videoer og dokumenter hentet direkte fra Kontainer.
- Internationale organisationer sikrer, at alle markeder bruger de samme godkendte filer – og ikke lokale versioner uden styring.
Support
Kom igang med Canva plugin til Kontainer
Kontakt Kontainers kundeservice for spørgsmål og hjælp til opsætning af integrationen mellem DAM og Canva. Vores team hjælper gerne med både teknisk implementering, oplæring og best practice.
Læs mere om opsætning i Helpdesk-guiden her.
FAQ
Integration mellem Canva og Kontainer gør det muligt at hente visuelle filer (billeder, grafik, videoer mv.) direkte fra Kontainer DAM ind i Canva, uden at skulle uploade manuelt. Dermed arbejder designere altid med de nyeste, godkendte filer.
Når plugin’et er aktiveret, åbner du Kontainer’s filepicker i Canva, søger via metadata/tags, udvælger filen og indsætter den direkte i dit Canva-projekt — alt sammen uden at forlade Canva-grænsefladen.
Kontainer + Canva plugin understøtter billeder (JPEG, PNG, SVG), grafik, videoer og dokumenter, afhængigt af hvordan jeres DAM er konfigureret og rettighedsstyret.
Alle aktiver i Kontainer DAM er versionerede og metadata-styrede. Plugin’et sikrer, at Canva-brugere kun kan få adgang til seneste versioner. Desuden kan administratorer styre udløbsdatoer og adgangsrettigheder, så gamle filer ikke bruges.
Ja. Filer leveres via sikre API’er og opbevares i Kontainer’s infrastruktur med GDPR-sikkerhed. Adgang styres med brugerspecifikke rettigheder, og kun godkendte filer kan indsættes.