Nogle virksomheder har mange års erfaring i at bruge FTP som værktøj til filhåndtering, hvor andre er gået over til diverse gratis programmer som lokale server drev, Dropbox og WeTransfer. I Kontainer får I et skræddersyet, moderne og professionelt system til fildeling og filhåndtering. Kontainer hjælper jer med at sørge for, at kunder og samarbejdspartnere får nem og direkte adgang til relevante billeder og filer, i et brugervenligt system, som I er direkte afsender på.
Når billeder, videoer og andre filer arkiveres i Kontainer, genereres et automatisk preview. Previewet muliggør, at modtageren kan se filerne i en overskuelig og brugervenlig oversigt, før brugeren downloader, og det uanset filtype.
Kontainer muliggør derudover, at I kan e-maile filer og krypterede links direkte fra systemet. Det betyder, at modtageren kan klikke på linket i e-mailen og omgående blive dirigeret ind i den pågældende mappe på Kontainer, uden log ind.
På få sekunder kan I oprette og angive rettigheder til en ny bruger. Når brugeren efterfølgende logger ind i jeres Kontainer, vil vedkommende kun kunne se de filer, I har angivet, at de har ret til.